Viden om fangstmetoder

Bundgarn er en fiskemetode der dateres helt tilbage til oldtidens Egypten. Den består i alt sin enkelthed af en arm, der indfanger fisk, så de svømmer ind i bundgarnets hoved, hvor fiskene nemt kan fiskes op af fiskeren. De fleste bundgarn står på pynter eller ved udløb af fjorde eller andre steder, hvor fiskene naturligt svømmer tæt på land. Her står de det samme sted år efter år. Derfor er bundgarn også den type fiskeri, der har det allerlaveste CO2e udledning, fordi der kun skal bruges brændstof til at sejle fra havnen ud til bundgarnet og tilbage igen. Bundgarn fanger i sæsonen ål, makrel, sild, skrubber, torsk, hornfisk og hvad der ellers kommer forbi. Alle de fisk som fiskeren ikke skal bruge kan genudsættes. 

Den mest udbredte skånsomme fiskemetode i Danmark er garnfiskeri. Garnfiskeriet er ganske simpelt og består af en række garn, som er et net med maske, der er tilrettelagt til den type fisk man gerne vil fange. Garnet har en flydende line øverst og en synkende linje nederst der gør at garnet står udspændt i vandet. Enden af garnet sidder fast i et anker og ankeret sidder på en line som fører op til en markering der viser hvor garnet står. Garnet står således på bunden og fanger fisk der svømmer ind i garnet. Man kan fange stort set alle fiskearter i garn og kvaliteten afhænger meget efter hvor lang tid fisken sidder i garnet. En af udfordringerne ved garnfiskeri opstår hvis fisk dør mens de sidder i garnet. Det kaldes at fisken er vanddød. Så kommer vandet ind i kødet og opløser det. Men hvis garnet hales mens fisken stadig er levende er det muligt at genudsætte alle fisk igen hvis ikke de skal fanges. Dog er der landingspåbud for garnfiskeri. Det betyder at garnfiskere skal tage all kvoterede fisk fisk (så det gælder feks. ikke skrubber) med i land, hvis de ikke er omfattet af en undtagelse. Heldigvis fanges der meget få fisk under mindstemålet, og oftest slet ingen, så undermålsfisk er et meget lille problem i garnfiskeriet. En anden udfordring er at der ofte fanges havpattedyr og fugle i garnene. Hverken havpattedyr eller fugle kan trække vejret under vandet og derfor dør de i garnene. Der arbejdes kontinuerligt på at implementer teknologi der kan skræmme havpattedyrene væk fra garnene og det er en af løsningerne på problemet. Derudover arbejder des også - blandt andet i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri - på andre måder bifangsten kan minimeres på, f.eks. ved modifikation af garn. Det til trods er garnfiskeri et af de mest skånsomme fiskerier vi har, og som også har en lav CO2e emission.

Tejn og ruser er fælder, der fanger fisk som svømmer gennem en port hvor den ikke kan komme ud fra igen. Tejn bruges primært til at fange skaldyr som hummer, jomfruhummer og krabber. I tejn bruger man madding til at lokke skaldyrene til. I ruser, som egentlig minder lidt om garn, fisker man primært efter bundlevende arter som ål og fjordrejer. Ruser har to arme af garn der spændes ud så bundlevende arter bliver ledt ind i rusens midte, hvor fælden er. Alle fisk der fanges i tejn og ruser er som regel levende ved fangst og kan udsættes levende igen, hvis det ikke er en art som skal fanges, eller hvis den ikke lever op til mindstemål.Tejn og ruser er fremtiden indenfor fiskeri efter skaldyr, og kan udvikles i langt højere grad end det er i dag. 

Line og krogfiskeri er den ældste fiskemetode som der findes. I moderne tider er der to forskellige line og krogfiskerier, som er udbredte. Den ene er fiskeri med langliner som er liner der er agnet med madding og som sættes på havbunden. Den anden type er liner der fisker aktivt fra to store fiskestænger på hver sin side af båden. Mellem de to stænger kører der under båden en line med kroge med gummiorme. Denne metode kaldes også jigging.Når man fisker med langliner er der en risiko for at man fanger arter, som man ikke vil fange. Hajer og rokker er generelt truede, men da de er ådselædere er de derfor hyppige gæster på langlinerne. Desværre er det ikke altid at fiskene kan genudsættes ved linefiskeri, og det er en udfordring i linefiskeriet. 

Når man fisker med jigging er fisken til gengæld af allerhøjeste kvalitet, da fisken kun er på krogen i ganske kort tid før den ligger på dækket. Det er derfor også let at genudsætte fisk, det ikke var meningen, man skulle fange. Fiskeriet er dog kun muligt når vejret er godt og fiskene står i stimer. Der er mange muligheder for at udvikle jigging fiskeriet yderligere, så lad os se hvor vi ender henne.   

Den mest udbredte ikke skånsomme fiskemetode er bundtrawl. Omkring halvdelen af den danske flåde fisker med bundtrawl. Der kan trawles med alt fra små kuttere, og til store trawlere på mange hundrede tons. Princippet er det samme. Trawlet er en netpose der udspiles mellem to skovle. De to skovle skal helst køre lige over bunden og kun netposen skal røre havbunden. Netposen holdes normalt åbent at flydende bøjer på oversiden og jernkæder på undersiden. På den måde arbejder bundtrawlet som en åben mund der kører over havbunden mens det fanger de fisk eller skaldyr, som den kommer henover.I trawlfiskeriet fanges næsten alle arter, og der er forskellige trawl til de forskellige fisketyper.Der er flere udfordringer ved trawlfiskeriet. En af dem er, at det har en negativ bundpåvirkning. Altså at havbunden - både strukturerne og de dyr der kan leve der - ændres i relativ høj grad, når trawlet har kørt henover den. Derfor er det ikke betragtet som et skånsomt redskab. En anden udfordring er at bundtrawl ikke er selektivt, hvilket vil sige at der kommer fisk og skaldyr i nettet man egentlig ikke er interesseret i at lande  og at fisk fanget med bundtrawl sjældent kan genudsættes (Husk det med at meget genudsætning er ulovligt). Derfor er det svært at bedrive et trawlfiskeri uden at fange arter som måske er truede, hvilket nemmere kan undgås med andre fiskerier. Men også arter man måske ikke har kvote til og som derfor er svær at tage med i land. I fiskeriet kalder man disse for “choke species” En sidste ting ved bundtrawl der er en udfordring er det relativt høje brændstofforbrug. Når man trækker et fiskeredskab bruges der langt mere brændstof, end hvis man fisker passivt med et fiskeredskab. Og jo mindre dyr der fiskes efter, jo større brændstofforbrug. Derfor er fiskeri med bundtrawl efter rejer og jomfruhummer blandt de mest brændstofskrævende fiskerier der er. Noget data viser at jomfruhummer fanget i trawl har et større klimaaftryk end oksekød. Der er også stigende fokus på, at der ved at ophvirvle og forstyrre havbunden frigøres CO2 og nedsætter havbundens evne til at binde og lagre CO2. Dette er stadig ikke kvantificeret, men er noget f.eks. EU kommissionen undersøger og arbejder på at kvantificere i de kommende år. 

Flyshoot er en videreudvikling af traditionelt snurrevod. De fleste af teknikkerne i de to fiskemetoder er de samme. Den mest afgørende forskel er at fartøjet under traditionelt snurrevod er opankret og linerne som arbejder over bunden er lavet af tovværk. I flyshooting foregår fiskeriet fra en stor flydebøje og ikke et anker. Desuden er tovene meget kraftige og kan være påmonteret rullere der gør at de kan køre over sten og rev. Derfor har Flyshooting en større bundpåvirkning end traditionelt snurrevod.. Flyshootingfartøjet sejler line ud og sætter voddet på samme måde som snurrevodsfartøjet. Herefter sejles op til bøjen, og man starter med at hale ind. Samtidig med at der hales ind, sejler fartøjet langsomt fremad og på den måde fiskes et større område.