baggrunds billede

Vores samarbejdspartnere

Vores primære samarbejdspartnere er de dygtige fiskere, der hver dag fylder vores butik med friske fisk og skaldyr. Vi køber primært fisk fra Hanstholm, Thyborøn og Gilleleje Fiskeauktion i tæt samarbejde med vores kvalitetsbevidste opkøbere, der med et øje på hver finger gennemgår dagens fangst på auktionen og sørger for, at kun det bedste når vores kølerum.

Fra markederne i Rungis og Boulogne Sur Mer importerer vi selv middelhavsspecialiteter som vongole, hjertemuslinger og crevettes, og vores østers får vi fra den topmoderne producent Jaques Cadoret i Riec Sur Mer i Bretagne.